Hvordan sikrer jeg mig den bedste opsætning på mit trådløse netværk?
Oplever du ofte nedsat kvalitet, når du afspiller indhold fra Viaplay, og mister du til tider helt forbindelsen? Så tag et kig på nedenstående punkter omkring fejlfinding på dit trådløse hjemmenetværk.
Vi anbefaler altid, at man anvender en kablet forbindelse (LAN), da det klart giver den mest stabile forbindelse. Vi har dog forståelse for, at det ikke altid er det mest praktiske.
- Start med at nulstille din router. Det er på langt størstedelen af routere så simpelt, at man blot skal holde en knap inde, hvor der står “reset”
- Alfa-omega for en stabil WiFi-forbindelse er placeringen af routeren. Hvis routeren står på gulvet, kan du prøve at placere den et højere sted.Bemærk også at en stor del af forbindelsen fra routeren kan gå tabt, hvis der fx er en væg imellem denne og den anvendte enhed.
- Interferens er yderligere en faktor, der kan have stor indvirkning på det trådløse netværks stabilitet.Interferens opstår når flere forskellige sendere og modtagere kører i det samme frekvensområde. Det kan fx være hvis du bor i et lejlighedskompleks med mange beboere, hvor flere af dem anvender routere i samme frekvensområde.Mikrobølgeovne, trådløse fastnettelefoner og andre radiobaserede produkter kan i øvrigt også forårsage interferens.Løsningen er at skifte kanal på din router – Der er som regel tre steder, man kan gøre det:
>Direkte på routeren
>På en computer (tilsluttet routeren)
>Igennem din internetudbyders supportTag et kig i manualen til router eller kontakt din internetudbyder for yderligere hjælp med at skifte kanal.