Viaplay Group bliver eneejer af Allente Group

Viaplay Group AB har i dag den 13. november 2025, gennem et helejet datterselskab, gennemført købet af den resterende 50 procents ejerandel i Allente Group (Allente), en førende udbyder af tv-tjenester leveret via satellit (DTH) og bredbånd, i henhold til aftalen, der blev annonceret den 17. juli 2025. Dermed bliver Viaplay Group eneejer af Allente.

Jørgen Madsen Lindemann, administrerende direktør for Viaplay Group:
”Opkøbet af og partnerskabet med Allente er et strategisk skridt i Viaplay Groups igangværende transformation og helt i tråd med vores fokus på at styrke vores nordiske kerneforretning. Tilføjelsen af Allentes DTH- og bredbåndsbaserede tv-platforme udvider vores kundereach, mens Allentes etablerede kundebase tilfører vores forretning mere skala og stabilitet. Nu hvor transaktionen er afsluttet, ser vi frem til at sætte os ned med Allente-teamet for at udforske, hvordan fremtiden skal se ud, og hvordan vi sammen kan bygge den på den mest smarte og værdiskabende måde.” Læs hele pressemeddelelsen her.

Ændres der noget for kunderne nu, hvor handlen er afsluttet?

Nej, alt fortsætter som normalt. Kunderne vil ikke opleve nogen ændringer i deres tjenester eller abonnementer.

Er der planlagt ændringer i produkter eller priser?

Alle produkter og priser forbliver de samme indtil videre. Hvis der foretages ændringer i fremtiden, vil vi kommunikere dem klart og i god tid.

Hvem skal kunderne kontakte, hvis de har spørgsmål om deres abonnement?

Kunderne skal fortsat kontakte deres sædvanlige kundeservicekanaler. Der er ingen ændringer i, hvordan du kontakter os eller får support.

Hvorfor købte Viaplay Group Allente tilbage?

Viaplay Group og Allente har arbejdet tæt sammen i mange år. Ved at integrere Allente fuldt ind i Viaplay Group styrker vi vores samlede tilbud og vores nordiske fokus på længere sigt.

Kontakt os

Select your region and language

Recommended for you

Dansk

All our regions and languages

Denmark
Netherlands
Finland
Iceland
Sweden
Norway