Administrer pakke

Her kan du læse, hvordan du ændrer din Viaplay-pakke, hvornår ændringen træder i kraft, og hvordan din betaling påvirkes. Du ændrer din pakke ved at logge ind på din konto på Viaplay.dk via computer, mobil eller tablet.

Inden du begynder
Du kan ikke ændre din pakke på Viaplay.dk hvis:

  • du betaler via Apple (iTunes), eller
  • du har Viaplay via en TV-udbyder eller en kanalpakke.
  • du har bindingstid på din Viaplay-pakke. Læs mere om det nedenfor.

I disse tilfælde administreres abonnementet af en ekstern part og skal ændres der.

Sådan ændrer du din pakke

  1. Gå til Viaplay.dk i en webbrowser.
  2. Log ind på din Viaplay-konto.
  3. Åbn Min konto.
  4. Vælg Administrer pakke
  5. Vælg den pakke, du vil skifte til.
  6. Bekræft ændringen.
Opgradering

En opgradering betyder, at du skifter til en pakke med mere indhold end din nuværende pakke og med en højere pris end din nuværende pakke.

  • Gælder med det samme.
  • Du bliver opkrævet for den nye pakke.
  • Eventuel resterende tid på din tidligere pakke refunderes automatisk.
Nedgradering

En nedgradering betyder, at du skifter til en pakke med mindre indhold og til en lavere pris end din nuværende pakke.

  • Gælder fra næste faktureringsdag.
  • Indtil da beholder du din nuværende pakke.
Bindingstid

Hvis du har en pakke med bindingstid, kan du ikke nedgradere til en anden pakke i bindingsperioden. Hvis du vælger at opsige pakken, fortsætter den med at gælde, indtil bindingsperioden er udløbet. Derefter afsluttes pakken automatisk.

Hvis du har en pakke med bindingstid og ønsker at opgradere for at få adgang til indhold, som ikke er inkluderet i din pakke, skal du kontakte kundeservice for yderligere hjælp, da du ikke selv kan opgradere en pakke med bindingstid.

Du kan kontrollere bindingstiden for din pakke under Min konto.

Har du brug for mere hjælp?

Chat med os på dansk på hverdage fra kl. 10:00–22:00 og i weekenden fra kl. 13:00–22:00

For hurtigst mulig hjælp anbefaler vi, at du kontakter os via chatten.

Tryk her for at se flere kontaktmuligheder

By contacting us, you confirm that you have read and understood our Privacy Notice.