Tilgængelig videokvalitet på Viaplay
Tabellen nedenfor viser de højeste kvalitetsmuligheder, der er tilgængelige for forskellige typer indhold på Viaplay. Bemærk, at undtagelser for den højeste tilgængelige kvalitet kan forekomme, da internetforbindelsen og kompatibiliteten af den enhed, du bruger, altid påvirker videokvaliteten.
| HD (720p) | Live-sport og nogle tv-serier og film |
| Full HD (1080p) | De fleste tv-serier og film |
| Ultra HD (UHD, 4K) | Udvalgte film, serier og sportsbegivenheder |
Krav for højest mulig kvalitet
For at kunne se indhold i højest mulig kvalitet kræves følgende:
En stabil internetforbindelse
- Internetforbindelsen bør have en downloadhastighed på mindst 10 Mbit/s eller 25-100 Mbit/s for Ultra HD-indhold.
- Hvis der opstår buffering eller hakkende billede, skyldes det sandsynligvis en ustabil eller langsom internetforbindelse. Se instruktioner til, hvordan du fejlfinder disse problemer her.
En enhed, der understøtter det tilgængelige kvalitetsniveau.
- Afspilningskvaliteten tilpasses altid det højeste niveau, som den anvendte enhed understøtter, selv hvis indholdet teknisk set er tilgængeligt i højere kvalitet.
- Udvalgt indhold, der vises i Ultra HD, kræver et Ultra HD-tv. Du kan læse mere om specifikke krav til afspilning af Ultra HD samt hvilket indhold der vises i dette kvalitetsniveau her.
Tips: På nogle enheder kan kvaliteten være manuelt begrænset i enhedens videoindstillinger. Hvis du er i tvivl om din enheds kvalitetsspecifikationer, anbefaler vi, at du kontakter enhedsproducenten for mere information.
Juster videokvaliteten
Det er muligt selv at justere videokvaliteten i Viaplay-appen på mobil og tablet. For mere information og instruktioner om, hvordan du gør, se denne artikel.