Køb og lej film på Viaplay
Har du en rabatkode til en lejefilm? Se her hvordan du kan bruge den.
Du kan leje eller købe film gennem kategorien Lej og køb på Viaplay. Du har ikke brug for et abonnement for at leje eller købe en film, betalingen for filmen faktureres direkte fra den betalingsmetode, du har føjet til din konto.
De fleste film kan både lejes og købes, men i nogle tilfælde er kun en af mulighederne tilgængelige.
Du kan indstille en købslås på din konto for at forhindre uønskede køb. Læs mere her.
Enheder du kan leje og købe film på
Lejefilm
En lejefilm er tilgængelig på din konto i 48 timer efter købet, og du kan se filmen så mange gange som du vil i løbet af lejeperioden.
For at leje en film skal du gå til kategorien Lej og køb, vælge en film du vil leje, og trykke lej. Når du har bekræftet dit køb, kan du begynde at se filmen, og vi sender dig en kvittering for købet til din registrerede e-mail. Betalingen for filmen faktureres straks fra din registrerede betalingsmetode.
Købefilm
Når du køber en film, vil den være tilgængelig på din konto, så længe kontoen findes og indholdet er underlagt en aftale mellem os og rettighedshaveren. Du behøver ikke at have et abonnement for at få adgang til de film, du har købt på din konto. Hvis vores aftale med rettighedshaveren ophører, eller vi af anden saglig grund fjerner din adgang til købt indhold, vil du være berettiget til kompensation, som fastsættes under hensyn til de konkrete omstændigheder og kan bestå af enten en voucher til brug på Viaplay eller en forholdsmæssig tilbagebetaling. Hvis du mister adgang til købt indhold, kan du kontakte vores kundeservice for afhjælpning eller kompensation.
For at købe en film skal du gå til kategorien Lej og køb, vælge en film du vil købe, trykke køb. Når du har bekræftet dit køb, kan du begynde at se filmen, og vi sender dig en kvittering for købet til din registrerede e-mail. Betalingen for filmen faktureres straks fra din registrerede betalingsmetode.
Hvorfor er alle film ikke tilgængelige som den del af et abonnement?
Om en film kan tilbydes som en del af et abonnement afhænger af de tilgængelige rettigheder.
Når en ny film udgives, er den normalt kun tilgængelig i biografen. Når filmen er taget af plakaten i biografen, kan de købes og derefter lejes, og efter et stykke tid kan det være muligt at vise filmen som en del af et abonnement.